Familieterapi fortsat

Selve barnet i terapi:

Jeg hjælper jeres barn med at mærke og forstå sig selv, sine tanker, oplevelser og adfærd , jeg lærer jeres barn at sætte ord på sine følelser og blive dygtigere til at kommunikere  behov, følelser og tanker. Samtidig taler jeg meget om at jeres barn må prøve at sætte sig ind i andres tanker og prøve at forstå deres verden. Når jeres barn blive dygtigere og dygtigere til at sætte ord på sine følelser er det min erfaring at jeres barn efterhånden vil få mere mod på at udtrykke sig og derved også undgå flere konflikter. Hele familien vil opleve at jeg taler meget om følelser,  hvordan I mærker dem og hvordan de føles i kroppen og hvor de sidder henne, I vil alle sammen lærer at udtrykke følelser og få teknikker til at tale om dem hjemme. I vil med tiden opnå et nyt fælles  sprog der giver harmoni og  forståelse , dette vil opleves som en ny positiv energi i hjemmet.

Forholdet mellem barn og terapeut:

Den kontakt jeg udvikler til jeres barn,  ser jeg som en meget betydningsfuld del af selve terapien. Hos mig vil barnet føle sig trygt, forstået, lyttet til og respekteret – alle følelser hos mig er tilladte. Jeg vil lære jeres barn nye færdigheder i forhold til at udtrykke sig, føle og mærke hvordan han/hun har det indeni. Jeg vil møde jeres barn hvor det er og udfolde barnets historie og følelser. Jeg vil vise barnet empati, respekt, forståelse og rummelighed.

I takt med at fortroligheden mellem jeres barn og jeg vokser, er det min erfaring at barnet efterhånden tør fortælle om tanker, bekymringer, følelser og om kroppens symptomer som barnet ikke tror andre mennesker kan forstå, eller som det tror og frygter kan gøre dets mor og far kede af det, bange eller vrede.

Forældernes rolle i familieterapi:

En af mine væsentlige terapeutiske opgaver er at hjælpe jer forældre med at se kærligt indad, lære at forstå jer selv og jeres mønstre og handlinger.

En kærlig, tålmodig holdning til sig selv er nødvendig for at være parat til at opdage og erkende fejl,  som er en forudsætning for at jeres familie kan komme dårlige mønstre til livs.

Jeg hjælper og støtter jer som forældre til at være opmærksomme på jeres mønstre, tanker og handlinger overfor jeres familie. Hvad handler det i virkligheden om og hvor kommer jeres reaktioner fra..? Og hvordan forholder vi os til de følelser vi går rundt med som forældre..?

Forældrene hjælpes til at tage barnet og familiens situationen alvorligt og være åben overfor de ting der måtte komme.

Forældrene hjælpes til at undersøge og blive klogere på, hvornår de er nærværende og hvornår og hvordan, de er fraværende i deres kontakt med deres barn.

Forældrene hjælpes og opfordres til åbent at fortælle om hvad de tænker og føler. Det er vigtigt ikke at holde væsentlige forhold hemmeligt for børn, da al erfaring viser, at børn tåler at høre, hvorimod de ikke tåler uvished. Uvisheden sætter fantasien i gang, og barnet vil ofte tænke og tro det værste – med sig selv i centrum.

Forældrene hjælpes til større klarhed over ansvarsfordelingen i familien og til at sondre mellem ansvarlighed og skyld.

Forældrene hjælpes til at turde sige fra overfor barnet med en kærlig metode så afslag kan gøres  med god samvittighed.

Forældrene hjælpes til at se og mærke kærligheden til deres barn og give udtryk for den.

Rammerne i familieterapi:

Et familieterapi forløb hos mig kan se således ud:

Tidsrammen for forløbet er aldrig fastlagt på forhånd,  det afhænger helt af hvad udfordringerne er.

Hver enkelt session varer en til to timer når hele familien er i familieterapi. Terapien foregår altid i Skødstrup tæt på Århus med mindre andet er aftalt

Typisk er der omkring en til to uger mellem hver terapisession.

Nogle gange er jeres barn i terapi alene med mig, andre gange sammen med den ene eller begge forældre, ligeledes kan forældrene sammen eller hver for sig være i terapi uden barnet.
Forløbet følger ikke en skemalagt procedure, planlægningen er en fortløbende, en fleksibel proces, der styres af, hvad det konkrete barn og dets familie har (mest) brug for nu.

Der kan således være stor forskel på terapitimerne, alt efter hvordan barnet har det.

Jeres barn skal vide at det kan fortælle alt til mig, uden barnets udtrykkelige samtykke rapporterer jeg intet videre til jer som forældre. Denne aftale har vist sig vigtig for at barnet opbygger et tillidsforhold til mig som terapeut og jeg opnår en tæt fortrolig kontakt  med barnet som er så vigtig for at jeres barn kommer videre i sin udvikling.

God familieterapi handler om at I finder hinanden igen, ser hinanden i et nyt lys og får nogle simple veldokumenterede redskaber til at tackle de udfordringer I har I jeres familie. Ingen familier er ens, men en ting er sikkert: I bund og grund vil vi alle det bedste for hinanden, det kan sommetider være svært når der er opstået mange uløste konflikter og alle har fået deres rolle, som er svær at bryde ud af.


Vi skal altid huske på at det vi vander vokser! Det vi gøder gror! Og hvis vi bliver ved med at gå ned af samme sti ændres intet. Hvis du bliver ved med at fortælle dig selv at din partner eller barn er uforstående og ser på dem med samme øjne, er det også sådan din verden vil blive. Du må beslutte dig for at din familie er det vigtigste, at du vil ændrer dit syn på dit barn og hans/hendes opførsel og tro på at din partner vil dig det bedste – og sådan vil jeres nye verden ændres.

Jeg har tavshedspligt og vil altid respektere fortroligheden i mine klienters oplysninger. Jeg vil altid behandle jer og de informationer I vælger at dele med mig, med respekt og værdighed.

Efter hver session vil jeg sende jer et skriftligt referat på mail hvor jeg vil skrive ned, hvad vi har talt om og hvilke redskaber jeg vil anbefale jer at bruge når I står i en given situation.

Jeg vil evt. samtidig give jer opgaver, som I skal løse og bede jer om at skrive ned når der opstår udfordringer og bringe jeres notater med til næste session.

Terapi og coaching er en invitation til at generobre jer selv, jeres drømme, jeres længsler og jeres families indre fred.

Så hvis I har lyst til at komme med på en rejse for at blive mere hele mennesker, føle mere ro, forståelse, rummelighed og kærlighed i familien så er I velkommen til at kontakte mig for en afklarende session.

 

– Kontakt mig og få hjælp til et bedre familie liv.

Terapien foregår i Skødstrup tæt på Århus.

Mobil:  27 28 20 27
Mail:   kontakt@camillalaursen.dk

 

Cammilla Maalue Laursen
Parterapeut, dating coach og skyggevejleder