Børne og familieterapi

Hvad er vigtigere end din familie..?

Der findes ikke et stærkere og dybere bånd end båndet mellem barn og forældre. Inde bag familiens “trygge” vægge foregår det mest vidunderlige og det mest nedbrydende. Når børn ikke føler sig set, hørt, elsket og forstået kan der opstå så meget “forkerthed”  i et barns univers,  at de ikke føler sig elsket af deres forældre, denne følelse er den mest nedbrydende følelse , ingen i hele verden har lyst til at gå med en sådan følelse. Alle i familien har et ansvar for at alle bliver elsket og respekteret for dem de er. Når vi har det godt sammen er det helt fantastisk dejligt harmonisk,  når det modsatte sker føles det meget tungt og kan ødelægge familien. Det nemmeste er at lukke øjnene og se den modsatte vej, og fortælle os selv og de andre i familien at det kun handler om “den ene person” der har udfordringerne, men det er ikke sådan verden hænger sammen. Vi påvirker alle sammen hinanden i familien og vi kan ikke bare fralægge os ansvaret. Det kan være svært hvis familiemønstrene er blevet for komplicerede og vejen til den glade og lykkelige familie er langt væk. Derfor kan det sommetider være en god ide at kontakte en terapeut der kan skille tingene ad og finde forklaringer på hvorfor I står der hvor I står. Terapeuten giver  jer samtidig  veldokumenterede værktøjer til at opnå  forståelse, respekt, positivitet og kærlighed imellem jer. Tit og ofte er det blot fastkørte mønstre, overbevisninger og historien der skal ændres og det behøver ikke at tage mange sessioner før vi sammen har fået udfiltret nettet.

  • På min klinik i Skødstrup er der plads til alle, alle er lige meget værd og alle har ret til at blive lige meget hørt.
  • Jeg tager hånd om jeres familie og finder ind til kernen af udfordringerne.
  • Jeg giver jer velafprøvede teknikker, I kan bruge inden bølgerne går for højt og følelserne tager over. Ved hjælpe af disse teknikker vil I kunne opnå en langt bedre forståelse for hinanden og med forståelse kommer respekten, samhørigheden og kærligheden ind i familien igen.

Det gøres fra første session, tydeligt at mine erfaringer og mit udgangspunkt er at forældrene altid er involveret i barnets problematikker og er centrale for problemernes løsning. Det er derfor afgørende at forældrene forstår og accepterer at de og ikke kun barnet, er deltagere i en terapeutisk proces. Konkret vil det sige, at forældre  er villige til at se på egne fejl og arbejder på at rette dem. Sommetider kan det nemlig være forældrene der trækker uhensigtsmæssige mønstre med ind i familien. Børnene kan lide under disse uhensigtigtsmæssige mønstre og ofte ser forældrene ikke deres egne skygger. Det kan være svært ikke at videregive vores egne skygger fra vores egen opvækst, gør vi det kan det være ødelæggende, nedbrydende og kan skade en hel familie og børnene på sigt.

Jeg vil gerne opfordre jer til at tale åbent med barnet om, hvorfor I synes, at barnet skal tale med en terapeut, hvilke konkrete tanker og bekymringer I har for barnet. Hvis I som forældre er usikre på, hvordan I skal tale med barnet om besøg hos en terapeut, er det en mulighed og kan være en god idé at gøre det sammen med mig i den første familieterapi time.

Jeg har erfaret at børns reaktioner altid er meningsfyldte, børn vil gøre alt for at gøre deres forældre stolte og ikke skille sig ud fra familiens mønstre. Sommetider kan det være svært at finde ud af hvad der præcist ligger til grund for udfordringerne, men det er min opgave at finde meningen og hjælpe jer med at forstå barnet og samle trådene til sidst.

Når i vælger at gå i familieterapi handler det om at blive forstået, respekteret, lyttet til, rummet og elsket. Det handler om at ændrer jeres overbevisninger om hinanden og om at lærer at kommunikere sammen med respekt og forståelse. Fra min praksis i Skødstrup vil jeg styrke jeres familie bånd og føre jer sammen igen i kommunikationens, forståelsens og kærlighedens tegn.

Hvis du vil have uddybende information omkring familieterapi klik her

Ring til mig idag hvis I vil have hjælp til at få en harmonisk familie hvor der er plads til forskelligheder og hvor forståelsen af hinandens personligheder vil give jer en styrke istedet for udfordringer.

 

– Kontakt mig og få hjælp til et bedre familie liv.

Mail:   kontakt@camillalaursen.dk
Mobil: 27 28 20 27

 

Cammilla Mallue Laursen
Parterapeut, datingcoach og skyggevejleder